Kort introduktion til BSD-DKs HappyHacking events ================================================= HappyHacking er en mødeform der er udsprunget af vores to første installfester. Til begge installfests kom der 1 (een) deltager for at få installeret, og de ca. 10 mand der var mødt op for at hjælpe blev mildest talt ikke stressede af opgaven Imidlertid fandt vi ud af at det var meget hyggeligt at have en aften væk fra de hjemlige pligter og rutiner hvor man sad og nørdede med sine projekter eller blev inspireret af de andre deltagere. Det er selvfølgelig ikke et krav at man er *BSD ekspert for at deltage. Så længe at man er villig til at lære og arbejde selvstændigt. Formen er derfor at folk dukker op med deres laptops (eller anden HW), og så laver man det man har lyst til enkeltvis eller i grupper. Dette inkluderer selvfølgelig også installation af *BSD på den medbragte HW - der er altid nogen at spørge. Af hensyn til logistikken så skal alle være "selvforsynende", dvs. du medbringer alt undtagen strøm og net - det sørger organisatorerne for. Skal du bruge mere end et strøm-/netstik så må du selv medbringe fordeler/switch. Net findes iøvrigt både med kabel og wireless. Hvis du vil have hjælp til at installere *BSD på din disk, så sørg for at alle data på den er sikkerhedskopieret. Det sker indimellem at der smutter en forkert partition, og de folk der bruger en aften af deres fritid på at hjælpe en fremmed har ikke fortjent at blive råbt ad fordi noget gik galt - både hard- og software har fejl ... HappyHacking afholdes på Symbion i M5. Se: http://www.symbion.dk/ http://www.batmule.dk/BSD-DK/symbionplan.png Dørene til Symbion er låst om aftenen, så husk at komme til tiden ... Husk at HappyHacking afholdes sidste onsdag i alle måneder (december undtaget).